Klüvers Trio

Klüvers Trio

Klüvers Trio

D. 17. december

kl. 15:00

Sted Folkehuset Risskov
Entré Gratis

Risskov Folkehus inviterer alle ind i varmen til en jazzet eftermiddag i selskab med Klüvers Trio i anledning af afslutningen på musikåret i Aarhus.

Djursaa, Klüver og Tjalve spiller akustisk jazz med musik af Dexter Gordon, John Coltrane, Thelonious Monk, Hank Mobley, Charlie Parker, Jens Klüver og jazzstandards/latin af Cole Porter og A. J. Jobim.

Jens Klüver
Tenorsaxofon og Sopransaxofon
Jens Klüver er tidligere leder af Klüvers Big Band gennem 35 år. Han har nu helliget sig saxofonspillet. De sidste 5 år har Jens Klüver spillet med Esben Tjalve i duo, trio og kvartet format.

Esben Tjalve
Piano
Esben Tjalve er uddannet fra The Royal Academy Of Music’s jazzafdeling i London. Han har igennem 17 år været en del af den engelske jazzscene og nu også de sidste 5 år den århusianske. Esben Tjalve har udgivet 2 cd’er med sin internationale gruppe Red Kite.

Jacob Djursaa
Guitar
Jacob Djursaa er nyt, spændende bekendtskab for både Esben Tjalve og Jens Klüver. Jacob Djursaa er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og er en fremragende guitarist med sin helt egen lyd.

Klüvers Trio repræsenterer 3 generationer med en fælles interesse for jazz. De tre musikere elsker at spille og udforske musikken på hver deres måde.

Ved arrangementet på Risskov Folkehus kan der købes gløgg og æbleskiver.

Arrangementet er en del af LET’S PLAY TOGETHER – Den officielle afslutning af Music City Aarhus 2022.

Tags:


MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.