KONCERTRÆKKE FOR UDSATTE BORGERE

Projektet er skabt i samarbejde mellem Kirkens Korshær Aarhus, SPOT Festival og Music City Aarhus 2022

Det kan være svært at tage del i byens fællesskaber, når man er udsat borger. Det arbejder Kirkens Korshær hver dag for at hjælpe på vej. En af måderne at skabe fællesskab og gode oplevelser på, er gennem kultur og musik. Derfor er Kirkens Korshær Aarhus og SPOT Festival gået sammen om at skabe en koncertrække, skabt særligt på Kirkens Korshær Aarhus’ brugeres præmisser.

Koncerterne finder sted i maj og juni, de er gratis og åbne for hele byen. Men fælles for dem alle er, at de er skabt i et tæt samarbejde mellem personalet ved Kirkens Korshær Aarhus’ sociale arbejdspladser og ved at tale med brugerne af stederne.

Formålet er først og fremmest at skabe gode oplevelser for byens udsatte borgere. Derudover har projektet som vision at åbne Kirkens Korshærs verden for byen, samt at nytænke den måde, man kan arbejde sammen på på tværs af musikliv og social- og omsorgsarbejde.

Koncertrækken finder sted i maj og juni og præsenterer gratis koncerter ved Kirkens Korshær Aarhus’ varmestuer Naapiffik og Spor7 samt forsorgshjemmet Tre Ege og i HALDOR Huset, som er et familiehus samt overnatningssted for unge i en udsat livssituation.

KONCERTOVERSIGT

Tidspunkter for de enkelte koncerter bliver offentliggjort løbende

Mandag 2. maj

Total Hip Replacement

Spor 7

Thomas Koppels Gade 51, 8000 Aarhus

Fredag 6. maj

Statisk og iomfro

HALDOR Huset

Nørre Allé 15, 8000 Aarhus C

Torsdag 19. maj

Mike Andersen

Tre Ege

Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand

Torsdag 9. juni

Anders Blichfeldt & Kajsa Vala

HALDOR Huset

Nørre Allé 15, 8000 Aarhus C

Torsdag 16. juni

NIVE m. band

Nappiffik

Kalkværksvej 2, 8000 Aarhus C

Tirsdag 21. juni

Simon Lynge

Nappiffik

Kalkværksvej 2, 8000 Aarhus C

Torsdag 23. juni

Thorbjørn Risager & The Tornados

Spor 7

Thomas Koppels Gade 51, 8000 Aarhus

OM KIRKENS KORSHÆR AARHUS

Kirkens Korshær i Aarhus’ mission er at yde nærhed, varme og omsorg for udsatte medmennesker – uanset baggrund og religion – kommer bedst muligt videre i livet. Kirkens Korshær i Aarhus’ vision er at være det bedste lokale tilbud for udsatte medmennesker og en god arbejdsplads for medarbejdere og frivillige. Kirkens Korshær Aarhus har fokus på lokalt hjælpearbejde. Hjælpearbejdet kan tage forskellige former: varmestuer, arbejdsfællesskaber, ferielejre, herberg og genbrugsbutikker. Hver uge har Kirkens Korshær Aarhus arrangementer med samvær og kirkeligt fællesskab på programmet. Kirkens Korshær Aarhus tilbyder rådgivning og samarbejder med den folkekirkelig telefonsamtaletjeneste, Sct. Nicolai Tjenesten i Aarhus. For indsatte i Aarhus arrest tilbyder Kirkens Korshær arresthusbesøg.


OM SPOT FESTIVAL

SPOT har siden 1994 været udstillingsplatform for den danske og sidenhen også den nordiske musik. I mere end 25 år har SPOT haft en central rolle i at give sceneplads til de nye talenter og den nye musik, og gennem årene har mange store navne trådt nogle af deres første musikalske skridt på festivalen i hjertet af Aarhus. SPOT har i årenes løb præsenteret mange nye navne og nyt materiale fra danske og nordiske bands og artister. Flere af dem har opnået deres nationale såvel som internationale gennembrud med deres showcase på SPOT. 

MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.