Q&A med Albert Helmig, projektleder ved Aarhus Volume

Den 4. marts åbner Aarhus Volume dørene til Ridehus1 Takeover. I 3 uger kan man opleve musik, kultur og fest i Ridehusets rammer, hvor Aarhus Volume har præsenterer koncerter og inviteret en række af byens vækstlagsarrangører til at gøre det samme. Vi har spurgt Albert Helmig, leder ved Aarhus Volume, hvad man kan se frem til og hvad han selv glæder sig til at opleve.

Kan du fortælle lidt om, hvad vi kan forvente af Ridehus1 Takeover?

Vi kan igen forvente os nogle uger, i et af byens mest centrale venues, hvor Aarhus Volume åbner bygningen op, for både vores egne arrangementer og vores publikum, men også for en lang række af byens andre vækstlagsaktører. Ridehuset kan ellers være lidt uopnåelig, fordi den er dyr at anvende, og det er en meget stor sal. Men denne måde, med at samle kræfterne og rykke ind i bygningen, er vores metode til at åbne den op. Det bliver tre ugers vilde farver, med alt muligt forskelligt fra musik, til film, og til workshops.

Hvad har I fokuseret på, da I sammensatte programmet og bookede?

Hovedfokus er som altid musik, når vi taler om Aarhus Volume. I forhold til vores egne aftener i Volume-regi, gik det sidste år meget på headliner-aftener, hvor vi havde store, danske navne, som stod øverst på plakaten. Vi er gået lidt tilbage til det gamle Aarhus Volume, hvor vi satser på at lave hele aftener, hvor programmet får en rød tråd igennem. Hvis I køber en billet til Ridehuset i år, kan I møde op kl. 19.00, og få et arrangement til kl. 03.00 om natten, hvor der både er DJ’s, musikere og visuals. Så det er lidt mere nogle gennemarbejdede arrangementer med større indhold på hver enkelt aften. Og så har vi fokuseret på at hive de andre interessante miljøer med ind, og give dem en mulighed for at producere på en af de større scener i byen.

Er der et bestemt navn, som du selv glæder dig rigtig meget til at se?

Jeg glæder mig rigtig meget til Morad – en meget stor spansk rapper, som lægger vejen forbi til en aften med et rimelig spansk tema. Ivan$ito spilller også der. Og så glæder jeg mig meget til vores sidste aften, som bliver en hårdt-pumpende afro-aften, med artister fra både ind- og udland, bl.a. JJ PAULO her fra. Det tror jeg også bliver en super fed aften. Det er mine to highlights.

Hvad håber du Mcaa2022 kan give til byen, og hvad I vil bidrage med?

Jeg håber musikbyåret er med til at sætte et ekstra fokus på den meget stærke scene, og de mange store miljøer vi har i byen. For Aarhus er ret interessant, når man taler musik. Også så interessant, at man kigger på byen udefra. Så jeg håber, at dette år kan være med til at cementere det overfor aarhusianerne og omegnen, der ikke er så meget inde i miljøerne og scenen, og udbrede den viden om os som musikby. Præsentere folk for nogle andre miljøer og oplevelser, som de ikke normalt får. Altså know-how omkring byens musikmiljø, det håber jeg man får ud af det.

Vi glæder os til at se jer i Ridehuset – både på officerspladsen og indenfor til en masse koncerter og musik.

Læs mere om Ridehus1 Takeover på AARHUS VOLUMES Facebookevent her.

Flere nyheder

Aarhus’ nykomponerede børnesang udgives som noder til alle folkeskoler i byen

‘Solens sang’ er navnet på byens nye børnesang, som blev komponeret af sanger, producer og sangskriver Katrine Stochholm samt en række skolebørn i foråret 2022. Sangen blev fremført for første gang for Dronningen til Hendes Majestæts Regeringsjubilæum i Mindeparken den 3. juni, og nu bliver sangen udgivet som noder og uddelt til alle folkeskoler i byen.

Læs mere »

Tilføj din overskrift her

MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.