01.03 Jazz in Generations: Vuust/Bladt/Kragh

Jazz in Generations

01.03 Jazz in Generations: Vuust/Bladt/Kragh

Vuust/Bladt/Kragh byder indenfor til en musikalsk rejse, hvor der vil blive bygget broer mellem det etablerede og det endnu uudforskede univers som jazzen i Århus bevæger sig i. En rejse, der vil tage afsæt i de tre musikeres originale kompositioner og bevæge sig ud på ukendt jord, når de sammen dykker ned i et tidsløst univers af musik.


Peter Vuust spiller i mange forskellige bandkonstellationer og er en markant figur på den danske jazzscene. Peter er udover at være musiker også en anerkendt hjerneforsker og leder af centeret for Music In the Brain.

Jane Kraghn er pianist og komponist, og er et af Aarhus’ spirrende jazzmusikere. Med sit legende og lyse sind arbejder hun sig roligt ind i et atmosfærisk univers af nordisk jazz, der farves af naturlige flader af lyde og klange.

Michael Bladt er saxofonist og en uundgåelig figur på den aarhusianske jazzscene. Med et stort overskud i sit saxofonspil har han i snart tre årtier bidraget til det den aarhusianske jazzscene på flere punkter. både som underviser, men også som fast 1. tenorsaxofon i Aarhus Jazz Orchestra.

OM JAZZ IN GENERATIONS
Jazz in Generations er et samarbejde mellem Jazzselskabet Aarhus og Erlings Øl- og Jazzbar. De er gået sammen om at skabe en helt særlig koncertrække, hvor de faciliterer musikalske møder i jazzens improvisatoriske og spændende verden. Koncertrækkens fem koncerter præsenterer lokale, aarhusianske jazzmusikere på tværs af køn og alder, Vi har inviteret lokale, aarhusianske jazzmusikere til at spille en række unikke koncerter, hvor fokusset er på musikernes egne, originale jazzkompositioner. Hermed vil man kunne opleve den kunstneriske bredde og dybde, der findes i Aarhus helt fra garvede jazzveteraner til unge, vækstlagsmusikere, der alle spiller en række unikke koncerter med fokus på musikernes egne, originale jazzkompositioner.

Tags:


Onsdag den 3. marts kl. 19:00
Erlings Jazz- og Ølbar. Nørreport 8, 8000 Aarhus C
Entré: 50 - 130 kroner
Køb billet HER.


Jazz in Generations er støttet af Music City Aarhus 2022's pulje for nye samarbejder mellem etablerede aktører.

MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.