Total Hip Replacement + Anyankofo

Total Hip Replacement + Anyankofo

Aarhusianske beats møder ghanesiske grooves, når det aarhusbaserede 7-mandsorkester Total Hip Replacement går sammen med nogle af Ghanas dygtigste musikere i en koncertrække på lokalcentre, folkeskoler og Region Midtjyllands regionale spillesteder. Orkestret kan opleves i Aarhus den 5. april.

Det aarhusianske orkester Total Hip Replacement drager til april og maj 2022 på deres hidtil største Danmarksturné med et helt særligt album i bagagen. Albummet er skabt i samarbejde med nogle af de bedste unge ghanesiske musikere lige nu. I et tæt og ærligt møde indspillede musikerne albummet i Ghana i vinteren 2021. Nu er de klar til at ramme det danske publikum med en bølge af livsglæde og groovy musik. Med et varmt og opløftende udtryk og en stærk kerne af samhørighed handler sangene om møder på tværs af forskellighed, eksistentielle problematikker, romantisk kærlighed og kampen for social lighed.

Forvent et inkluderende og energisk liveshow med et 10 mand/kvinde stort band på scenen, en stram blæsergruppe og tunge grooves.

Gamle og nye stjerneskud

Albummet blev indspillet i det legendariske studie Kwashibu Music i tæt samarbejde med produceren og musikeren Kwame Yeboah (Pat Thomas & Kwashibu Area Band, Cat Stevens, Craig David m.fl). Både gamle og nye stjerneskud fra den ghanesiske musikscene er features på det nye album: highlife-legenden Pat Thomas, hiplife-rapperen Worlasi, den Grammy-nominerede reggaestjerne Rocky Dawuni og topmusikere fra Ebo Taylors band, Kwashibu Area Band og Santrofi.

I mødet mellem reggae, highlife, traditionelle ghanesiske rytmer og global pop peger projektet fremad med en udadvendt energi. Det afsøger en ny sound, og tilsammen skabes en platform for et fælles sprog mellem musikerne og et globalt publikum.

Ekstatiske øjeblikke

“Vi er helt vildt spændte på det her projekt. Det er kulminationen på et samarbejde, vi har haft med dygtige ghanesiske musikere igennem de sidste mange år. Musikken er helt klart skrevet med henblik på at blive spillet live og forhåbentlig skabe ekstatiske øjeblikke mellem os musikere og et dansende publikum,” udtaler bandets forsanger Victor West Hosbond.

Som en del af projektet og samarbejdet mellem Total Hip Replacement + Anyankofo, drager orkestret på turné på lokalcentre og skoler.

Projektet er støttet af Music City Aarhus 2022.

Tags:


Fredag den 15. april kl. 21:00
Voxhall

Døre åbner kl. 20:00


Projektet har modtaget støtte fra Music City Aarhus 2022's pulje for vækstlag og talentudvikling.

Læs mere om koncerten og køb billet via Voxhall's hjemmeside her.