Maline

Maline

Maline laver inderlige popsange pakket ind i et synthunivers, og på musikårets åbningsdag kan hun opleves ved en intim koncert på Folkehuset Vestervang.

‘Maline’ er et artpop-projekt hvor inderlige, relaterbare tekster om et liv med og uden kærlighed balanceres på organiske beats og et omfavnende synthunivers. Med referencer til Susanne Sundfør og Lowly rummer Malines katalog alt fra dybtfølte ballader til episke kompositioner. Den stærke vokal og ordene er i fokus i de dansksprogede sange, der omhandler længslen efter at blive elsket og passet på, holdt om og rørt ved, og frygten for at blive forladt. Sangskriver Maline sætter ord på sine følelser og formidler dem med en særskilt nerve i et limbo mellem styrke og skrøbelighed.

Minifestival på Det Jyske Musikkonservatorium

I anledning af åbningen af Music City Aarhus 2022 arrangerer Det Jyske Musikkonservatorium en minifestival i Musikhuset samt på udvalgte folkehuse i byen.

Tags:


Lørdag den 26. marts kl. 13:30
Folkehuset Vestervang - Vestervang 16, 8000 Aarhus



Koncerten er en del af den officielle åbning af Music City Aarhus 2022 og er gratis