Sauna Senere + VJ Simon Juhl

Sauna Senere + VJ Simon Juhl

Vær med til at åbne Music City Aarhus 2022 med et brag af en pop/punk-koncert! Sauna Senere og VJ Simon Juhl indtager Scandic Hotels foyer, som vil danne rammen for en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.

Det aarhusianske band Sauna Senere skaber et farverigt og nytænkende lydunivers med stærke rødder i punkmusikken. Under koncerten vil kunstner og VJ Simon Juhl pryde rummet med lys og installationer, der bidrager til en koncertoplevelse af en helt særlig karakter. Bag koncerten står foreningen MUX, der er gået sammen med Scandic Hotels om at skabe denne unikke oplevelse af lyd og lys.

Scandic Hotels er det 6. stop på lydwalken, og den historiske bygning rummer i sig selv en musikalsk og kulturel fortælling. Hotellet var i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne et samlingssted for punken under navnene Musikteatret og Teatercaféen. Den 26. marts spiller musikken igen på adressen, hvor traditionen holdes tro og samtidigt bringes ind i det 21. århundrede med Sauna Seneres punkede univers.

Sauna Senere 

Det Aarhus-baserede band Sauna Senere skaber uptemposange med masser af energi. En næsten barnlig ærlighed skinner igennem, når musikerne bevæger sig fra det ene lydunivers til det andet, alt imens energien er lige ved at flyde over. Med inspiration fra punk, pop, rave og meget andet skaber Sauna Senere en unik lydoplevelse. Bandet består af Jakob Ferdinand (keys), Anders Nebeling (trommer) og Johan Bølling-Ladegaard (sang og guitar).

Tags:


Lørdag den 26. marts kl. 15:00
Scandic City Aarhus - Østergade 10, 8000 Aarhus



Koncerten er en del af den officielle åbning af Music City Aarhus 2022 og er gratis