Afenginn

Afenginn

Oplev Afenginns farverige performance, smittende spilleglæde og originale virtuositet, når de slår sig løs med deres fusionerede musikstil på scenen i Viruphuset.

Det farverige og prisvindende orkester Afenginn gæster Viruphuset i Hjortshøj. Siden de i 2002 for første gang dukkede op på scener rundt omkring i landet, har Afenginn opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband med hundredvis af koncerter over hele verden på samvittigheden. Herhjemme har Afenginn modtaget et utal af priser og udmærkelser, bl.a 8 Danish Music Awards, Carl Prisen og DMAs Live-pris.

Med en instrumentbesætning bestående af klarinet, violin, mandolin, cello/bas, piano og trommer har Afenginne opøvet et på en gang intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet. Deres originale og grænseløse musik udspiller sig i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, på grænsen til psykedelisk sammenspil. De nærmest klassiske tonelandskaber væver sig sammen med etniske indflydelser og kontrasteres af højenergiske passager, der bæres frem af rå følelser. Ensemblet formår at skabe musik, der kombinerer enkle melodiske motiver med komplekse, matematiske strukturer.



Lørdag d. 30. april kl. 20:00
Viruphuset, Virupvej 73, Hjortshøj
Billetpris: 160 kroner
Køb billet HER.

Døre åbner kl. 19:00
Koncertstart kl. 20:00



Følg med i Facebookeventet HER.