Back on the SPOT

Back on the SPOT

Tyvstart årets SPOT Festival i selskab med Peter Sommer og The Raveonettes. De to markante navne træder til maj op på scenen i Musikhusparken i selskab med nye, danske artister.

Back on the SPOT er navnet på det nye samarbejde mellem Musikhuset Aarhus og SPOT Festival. Koncerten sætter spot på navne, der er blevet store, og som har et tæt forhold til festivalen. De optræder sammen med nye, sprudlende navne på danske musikscene.

Glæd dig til:

  • Peter Sommer og Tiggerne med Selina Gin og stort strygerensemble
  • iomfro
  • The Raveonettes


Nye sange, jubilæum og særligt samarbejde
Gæster i Musikhusparken kan glæde sig til at opleve Peter Sommer og Tiggerne i selskab med et stort strygerensemble. De opfører helt eksklusivt hans kommende album De Uforelskede. Peter Sommer har udvalgt det lokale stjerneskud og tidligere Nelson Can-forsanger Selina Gin til at optræde sammen med ham.

The Raveonettes fejrer jubilæum denne aften. Det er i år 20 år siden SPOT Festival kickstartede bandets internationale karriere.

Det sidste lovende navn på plakaten er aarhusianske iomfro, der byder på poetisk pop.

Back on the Spot varmer op til årets SPOT Festival, dagen inden festivalens officielle startskud lyder. Hvis du allerede har købt billet til SPOT, så kan du komme med til koncerten for 50 kroner.

Særlig tilknytning til SPOT
Et af de mange bands, der via SPOT Festival har fået et kæmpe skub på vej i karrieren er The Raveonettes. Da de spillede på SPOT Festival i 2002 var det de færreste, der overhovedet havde hørt om bandet. Rolling Stones skribenten David Fricke, der er en af de meste anerkendte musikskribenter i verden, var til stede til koncerten. David Fricke skrev særdeles positivt om Sune Rose Wagner og Sharin Foos nye samarbejde i The Raveonettes og senere samme år om debutpladen Whip it on. Det blev nøglen til, at The Raveonettes fik skudt en international karriere i gang.

Også Peter Sommer er en skattet gæst på Spot Festival. Han har spillet på festivalen fem gange tidligere. Første gang i 2003 under navnet SuperJeg og siden fire gange i eget navn.

Lovende danske navne
De to meget lovende musiknavne Selina Gin og iomfro fik begge deres Spot-debut i 2021. Iomfro spiller legende, dansabel og poetisk pop. Siden debuten i 2021 har iomfro spillet på SPOT Festival, været i fast rotation på P6 beat og spillet til Kronprinseparrets Priser. Bag kunstnernavnet står den aarhusianske sanger og sangskriver Alma Kjær Agergaard. Selina Gin er sprunget ud som soloartist efter stor succes som karismatisk forsanger i indierocktrioen Nelson Can. Hun har varmet op for The National i en fyldt Royal Arena. Bag kunstnernavnet står Selina Jane Lannie, der er født og opvokset i Odder uden for Aarhus.



5. maj kl. 18:30
Musikhusparken - Frederiks Allé 16, 8000 Aarhus
50 - 150 kr. Køb billet her her



Koncerten er skabt i samarbejde mellem Music City Aarhus 2022, Musikhuset Aarhus og SPOT Festival.
En stor tak til Salling Fondene, der har støttet koncerten.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.