Byens Bedste 2022

Byens Bedste 2022

Glæd dig til et stjernefyldt awardshow, når Byens Bedste 2022 indtager Tivoli Friheden, der for 16. gang hylder det bedste af det bedste i hjertet af Aarhus.

Med den spritnye koncertscene som kulisse er Århus Stiftstidende i samarbejde med Tivoli Friheden klar til en skøn aften med masser af god musik og underholdning. Aftenens konferencier Anders Breinholt er med undervejs, hvor både Andreas OdbjergMedinaEricka JaneLoud Tiger og Bjørnskov giver der musikalske besyv med i selskab med backingbandet Allstars. Awardshowet bliver den sidste uofficielle Fed Fredag-koncert i rækken, og der bliver masser af fed musik at lytte til. Ses vi under den åbne himmel?

Music City Aarhus 2022 – Talentpris

I anledningen af musikbyåret i Aarhus præsenterer Byens Bedste en helt speciel særpris ved årets Byens Bedste prisfest: Music City Aarhus 2022 – Talentpris. Talentprisen hylder de nye, sprudlende musiktalenter, der igen og igen vokser frem fra Aarhus levende musikmiljøer. Gennem årene har Aarhus huset og fremelsket nogle af landets største og vigtigste musikere, og sammen med byens mange øvrige dedikerede musikere og musikaktører har de sat Aarhus på det musikalske landkort. De fem nominerede til prisen er indstillet af en række af Aarhus’ centrale musikaktører, og vinderen vil optræde under awardshowet i Tivoli Friheden.

De nominerede kunstnere til Byens Bedste – Music City Aarhus 2022 er DAYYANI, hun_sagde, iomfro, JOSVA og Shooter Gang.

Link til afstemning og artikel om Music City Aarhus Talentprisen: https://bit.ly/3JL2IVz

Arrangementet er gratis, men der er kun adgang til parken med gyldig “Byens Bedste 2022”-koncertbillet. Billetten kan hentes gratis her.

Andreas Odbjerg

Med kæmpe hits som ”STOR MAND”, ”I morgen er der også en dag”, “Føler mig selv 100” og ”Penge ind penge ud”, er der ingen tvivl om, at Andreas Odbjerg er en gave til den danske musik scene. Han både skriver, producerer og udgiver selv og evner konstant at holde sig blandt eliten af dansk popmusik. Derudover skriver og producerer han også for andre danske artister, herunder Drew Sycamore, Malte Ebert / Gulddreng, Lord Siva og Ankerstjerne. 

Medina

Popdronningen Medina har solgt mere end 500.000 singler og over 130.000 albums. I over et årti har hun skabt hit på hit på hit og lavet soundtracket til en hel generation af unge med sange som “Kun for mig” og “Ensom”. Hun har vundet adskillige priser ved Danish Music Awards og Danish DeeJay Awards, haft 10 nummer 1-hits på den danske single-hitliste, og så har hun samarbejdet med kunstnere som blandt andet Thomas Helmig, L.O.C, Burhan G og Kidd.

Ericka Jane 

Som 16-årig uploadede Ericka Jane et af Drakes numre ’Marvin’s Room’ på YouTube og fik lynhurtigt over 100.000 visninger. Herefter kom der meget opmærksomhed på det store sangtalent, og Ericka Jane begyndte for alvor at arbejde med sin musik. Med sig i bagagen har det store talent intet mindre end 25 millioner afspilninger, og hun står bag hits som ‘Better Off’, ‘Favorite Lie’ og ‘Bad Like You’. Tidligere har hun arbejdet med artister som Skinz, Duné, Andreas Odbjerg og Christopher. 

Loud Tiger

Bag Loud Tiger står Viktoria Siff, som er sangskriver for kunstnere som Alicia Keys, Macy Gray, Social House m.fl. Sammen med multiinstrumentalist Sune Haansbæk har hun skrevet og produceret et meget udansk værk, der er en blanding af upbeat americana, altcountry og folk-rock. Loud Tiger’s vokal er noget helt særligt, og hendes sangskrivning er rå, ærlig og inderlig.

Dawn Joseph 

Britiske Dawn Joseph er tidligere frontfigur i bandet Brand New Heavies og har optrådt med nogle af verdens bedste soul-, pop- og r’n’b-ikoner, såsom Michael McDonald, Kylie Minogue, Phil Collins og Michael Buble. Dawn Joseph er erfaren på en scene, og det mærker man tydeligt. Hvis Dawn Joseph skal sammenlignes med nogen, så vil det være en moderne udgave af Aretha Franklin eller Chaka Kahn, hvis numre er faste på sætlisten.

Bjørnskov 

Bjørnskov dukkede første gang op i offentligheden, da han var med på Ankerstjernes kæmpehit “Nattog” i 2011. Før dette arbejdede han som sangskriver, og i 2012 tog han endelig springet ind i en solokarriere. Sologennembruddet kom i 2013 med singlen “Vi er helte”, som blev en af årets mest spillede sange på både national og kommerciel dansk radio. Bjørnskov har også skrevet og sunget Martin Jensens singler “Miracles”, “All I Wanna Do” og “Somebody I’m Not”.



Fredag d. 16. september kl. 19:00
Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Århus C
Gratis, men billet nødvendig
Hent din gratis billet til arrangementet HER.




Læs mere på Tivoli Frihedens hjemmeside HER.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.