Byens Lydspor – Byvandring til legendariske musiksteder

Byens Lydspor – Byvandring til legendariske musiksteder

Byens Lydspor – Byvandring til legendariske musiksteder

D. 17. december

kl. 13:00-15:00

Mødested Skt. Knuds Torv 2

Entré Gratis – tilmelding nødvendig

Tilmeld dig byvandringen her.

Følg arrangementet på Facebook her.

Tag med på årets sidste Byens Lydspor-byvandring, og oplev et udpluk af Aarhus’ mange historiske musikspots. En musikkyndig Aarhusguide fortæller om de tidligere spillesteders betydning og om de ildsjæle og musikmiljøer, der har skabt rødderne til den musikby, Aarhus er i dag.
Aarhus har altid været en musikby, som har dannet ramme om nogle af Danmarks største musikere og givet scene til et væld af internationale koryfæer. I hele 2022 har vi fejret Aarhus som musikby under titlen Music City Aarhus 2022, hvor der er sat fokus på musikbyen, som den er i dag, som den var engang, og som den bliver fremover. På dagen for afslutningen af musikbyåret kan du komme med på årets sidste guidede byvandring “Byens Lydspor”.
”Byens Lydspor” markerer nogle af Aarhus’ vigtigste musikalske landemærker med en række skilte, som Aarhusguiderne har givet gratis, guidede byvandringer rundt til. Publikum får mulighed for at opleve musikkens historiske vingesus, når turen går forbi de steder, hvor historien rent faktisk har udspillet sig.
Kom med, og hør nogle af de mange historier og anekdoter, som byen gemmer på, når Aarhusguiderne fortæller om de mange steders betydning for musikken.
Mødested: Skt. Knuds Torv 2, Aarhus C (foran Netto, Aarhushallen).
Det er gratis at deltage, men der er begrænset antal pladser. Derfor skal du have en billet for at få adgang til turen. Bestil billet her.
Turen har været gennemført flere gange i årets løb i forbindelse med større musikbegivenheder i Aarhus: d. 5. maj som optakt til SPOT Festival, d. 13. juli under Aarhus Jazz Festival og d. 25. august inden den uofficielle åbning af Aarhus Festuge.
Hvis du har spørgsmål om turen – kontakt AarhusGuiderne på tlf. 25 88 88 17.
Byens lydspor-turen er arrangeret af Music City Aarhus 2022 i samarbejde med AarhusGuiderne. Arrangementet er en del af LET’S PLAY TOGETHER – Den officielle afslutning af Music City Aarhus 2022.
Foto: Lars Kristian Olesen, Aarhusarkiv.dk
Tags:


MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.