Fredagsmusik: Wraae

Fredagsmusik: Wraae

Nyd den gode musik og sommerstemningen på Lille Torv, når UNCOVERmusic inviterer alle til 19 gratis fredagskoncerter hen over sommeren. Denne fredag kan du møde artisten Wraae.

Hver fredag eftermiddag hele sommeren kan gæster og indbyggere i Aarhus glæde sig til gratis pop-up-musik under åben himmel. Det hele foregår på en lille scene på Lille Torv, og publikum kan se frem til at opleve originalmusik fra en række nye, danske artister. Musikerne spiller to semi-akustiske koncerter i tidsrummet fra kl. 16:00 til 17:30. Opdag eller genhør de mange artister fra den mangfoldige guldgrube af dansk musik!

Konceptet bag fredagsmusikken på Lille Torv er skabt af den aarhusianske bookingvirksomhed UNCOVERmusic, som arbejder for at gøre det let at booke danske artister med deres egen originalmusik. Projektet er støttet af Kirsten og Gunnar Fonden som en del af deres bidrag til musikåret. Derudover er hver koncert sponsoreret af en lokal virksomhed, herunder bl.a. Arkitema Architects, AURA Energi, Bolia.com, DLA Piper, Formuepleje, Inspari, Jydsk Emblem Fabrik, Obton og S Marketing og Event.

Pop-up-koncerterne finder sted hver fredag fra den 29. april til 2. september kl. 16:00 – 17:30.

Wraae

Wraae, med det borgerlige navn Anne Sofie, er en sanger og sangskriver med mange historier på hjertet, der bliver pakket ind i legende lyrik og spændende melodier. Med et stort smil og åbent sind bliver publikum inviteret ind i et univers med ærlige, humoristiske og følsomme sange.

PROGRAM FOR  POP-UP-KONCERTERNE

Fredag 29.apr – CALA

Fredag 06.maj  –  Daniel Lama

Fredag 13.maj  –  Chasing Lullabies

Fredag 20.maj  –  Gunnva

Fredag 27.maj  –  Bastian da Cruz

Fredag 03.juni  –  Rusika                    

Fredag 10.juni  –  Wraae                    

Fredag 17.juni  –  Carmie                   

Fredag 24.juni  –  Echo Me

Fredag 01.juli  –  Vingard

Fredag 08.juli  –  Mørk

Fredag 15.juli  –  KRYD                     

Fredag 22.juli  –  Spraglgevær

Fredag 29.juli  –  Sophia HP

Fredag 05.aug  –  Flat Bop

Fredag 12.aug  –  Lotus Noir

Fredag 19.aug  –  Marc Facchini

Fredag 26.aug  –  Tsunnami

Fredag 02.sep  –  Martin og Sofie



Fredag d. 10. juni kl. 16:00-17:30
Lille Torv, 8000 Aarhus c
GRATIS



Læs mere om fredagsmusik på Lille Torv på UNCOVERmusic's hjemmeside her.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.