Gratis koncert med Statisk

Gratis koncert med Statisk

Kom til gratis SPOT Festival med den dynamiske duo Statisk i HALDOR Huset – Kirkens Korshærs unge- og familiehus i Aarhus.


Som en del af årets SPOT Festival kan publikum se frem til to særlige gratis koncerter på to af Kirkens Korshærs sociale arbejdspladser i Aarhus. Den ene af koncerterne under SPOT Festival præsenterer duoen Statisk, som er en dynamisk duo fra Odense bestående af Mathias Ranch Skov og August Kulmann Halle. En duo, der med deres selvbetitlede og første EP markerer starten på en rejse, hvor lyrik og produktion står i stærk synergi, og hvor ungdommens rus flyder ud af hver en strofe, og hver en node. Musikken er en eksplosion af nerve og nærvær, der fortæller, hvor sindssygt svært det er at være et ungt menneske, der skal finde sin plads i livet.

Koncerten er gratis og åben for alle, uanset om man har billet til SPOT Festival eller ej. Dog er den særligt skabt for byens udsatte borgere, hvorfor den finder sted i HALDOR Huset. HALDOR Huset er et socialt anker placeret centralt i Aarhus. I HALDOR Huset findes kreative værksteder, hvor unge og familier indgår i opbyggende arbejdsfællesskaber. Med støtte og vejledning arbejdes der på at gøre de unge og børnefamilier livsduelige, så de kan agere selvstændigt og bidrage til samfundet på deres egne præmisser.

Et særligt samarbejde mellem SPOT Festival og Kirkens Korshær Aarhus

Gennem Music City Aarhus 2022 har SPOT Festival og Kirkens Korshær i Aarhus indgået et særligt samarbejde, der skal skabe gode oplevelser og fællesskab for Aarhus’ udsatte borgere. Konkret forankrer samarbejdet sig i en koncertrække over maj og juni, hvoraf de to første præsenteres under SPOT Festival 2022.

Det fulde koncertprogram er som følger

  • Fredag 6. maj kl. 14:30 og 15:30
    Statisk og iomfro
    HALDOR Huset
    Nørre Allé 15, 8000 Aarhus C

  • Torsdag 19. maj
    Mike Andersen
    Tre Ege
    Årslev Møllevej 15, 8220
    Brabrand

  • Torsdag 9. juni
    Anders Blichfeldt & Kajsa Vala
    HALDOR Huset
    Nørre Allé 15, 8000 Aarhus C

  • Torsdag 16. juni
    NIVE m. band
    Nappiffik
    Kalkværksvej 2, 8000 Aarhus C

  • Tirsdag 21. juni
    Simon Lynge
    Nappiffik
    Kalkværksvej 2, 8000 Aarhus C

  • Torsdag 23. juni
    Thorbjørn Risager & The Tornados
    Spor 7
    Thomas Koppels Gade 51, 8000 Aarhus

Lyt til Statisk i videoen herunder



fredag den 6. maj kl. 14:30
HALDOR Huset, Nørre Allé 15 8000 Aarhus C
Gratis entré



Følg med i Facebookeventet her.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.