Høj Musik – Aarhus Universitetshospital

Høj Musik – Aarhus Universitetshospital

Oplev den klassiske sekstet Ensemble Hermes, når de opfører en række skønne stykker i Forum-bygningen på Aarhus Universitetshospital.

På latin betyder “forum” torv og kan dermed forstås som et sted, hvor mange forskellige slags mennesker mødes om forskellige aktiviteter, der har med selve livet at gøre. Et torv danner også næsten altid ramme om musik. Strygerkollektivet Ensemble Hermes står d. 4. september for et musikalsk indslag til Åbent Hospital i Forum-bygningen, hvor en holistisk tilgang til sygehusbyggeri skaber rammerne for, at også musikken kan passe ind.

Arrangementet vil bestå af korte 15-minutters-koncerter, der vil finde sted hver hele time mellem 10 og 13. Koncerterne kommer til at bestå af stykker af komponisterne Stenhammar, Dowland, Sibelius og Villa-Lobos, der på hver sin måde korresponderer musikalsk med Forum-bygningen. Dette vil fortæller Christian Morre Pedersen lede lytterne igennem på dagen.

Koncerten er en del af Ensemble Hermes’ koncertrække “Høj musik”, som løber over hele 2022 som del af Music City Aarhus 2022, og som er gavmildt støttet af Kirsten og Gunnar Fonden.

Om Åbent Hospital

Søndag d. 4. september afholder Aarhus Universitetshospital Åbent Hospital. Det er en mulighed for opleve smuk arkitektur, klassisk musik, kunst og videnskab på én gang i hospitalets nyeste og højeste bygning Forum. Udover at Ensemble Hermes giver koncert, kan du opleve kunst af Nanna Debois Buhl og Fredrik Tydén og høre et foredrag om kunst på hospitalet. Som besøgende får du bl.a. mulighed for at besøge de forskellige afdelinger i huset, se den fantastiske udsigt fra 13. sal, møde stedets dedikerede fagfolk og besøge rummene Tro og Fordybelse, som er et stort kunstværk, der giver plads til ro og refleksion. Der vil være gratis kaffe og kage.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig: www.tilmelding.auh.dk



Søndag d. 4. september kl. 10:00
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Denmark
Gratis - tilmelding nødvendig
Tilmeld dig HER.



Læs mere på Ensemble Hermes' hjemmeside HER.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.