Jazz & Sjask: Martin Vollertsen Trio

Jazz & Sjask: Martin Vollertsen Trio

Der er jazzfest i Palmehaven, og du er inviteret med! Nyd et glas af SJASKs bondevin til tonerne af Martin Vollertsen Trios energiske optræden.

I anledning af Aarhus Festuge 2022 holdes der jazzfest i Palmehaven. Der er udendørs bar med SJASK og koncert med Martin Vollertsen Trio, der foruden Martin Vollertsen selv på klaver består af Philip Akrofi på kontrabas og John Riddell på trommer.

Palmehaven åbner: kl 19.00
Koncertstart: 20.00
Entré til koncerten koster 80 kr., og der er kun billetsalg i døren.

Martin Vollertsen
Martin Vollertsen er komponist og pianist, der på sine kompositioner samt på live-scenen gøres selskab af Philip Akrofi (bassist) og John Riddell (trommeslager). Sammen spiller de med smittende energi og indlevelse Martin Vollertsens numre, som er inspireret af mange forskellige musikgenrer, såsom soul, blues, gospel og country – men med en tydelig rodfæstelse i jazz – og mest af alt et fokus på, at det skal være og føles ærligt i udtrykket og formidlingen. Det udmønter sig i rustikke, urbane og eftertænksomme jazzkompositioner med tyngde og musikalske inspirationskilder i alt fra Duke Ellington og Paul Bley til folkemusik fra hele verden. I musikken sporer man let en respekt for ikonerne koblet med en trang til at udfordre rammerne i egne værker.

Den aarhusianske jazzmusiker udgav d. 25 marts, 2022 sit debutalbum “Hi Again” og tager i den forbindelse rundt i landet og optræder. Trioens optrædener er kendetegnet ved deres smittende musikalske synergi, unægtelige charme og barstolshumor, men mest af alt deres tidsløse musik.

Koncerten er støttet Music City Aarhus 2022, Kirsten Gunnar Fonden og Aarhus Kommune, Musikpuljen

Tags:


Torsdag d. 1. september kl. 20:00
Palmehaven, Institut for (X), Skovgaardsgade 5C, 8000 Aarhus C
Billetpris: 80 kroner (købes i døren)

Døren åbner kl. 19:00


Følg med i Facebookeventet HER.