Kirsten og Gunnar Fonden og Music City Aarhus 2022 offentliggør bevillinger til musiklivet for 5,3 mio. kr.

En lang række musikprojekter kan se frem til at modtage støtte fra Kirsten og Gunnar Fonden samt Music City Aarhus 2022. Projekterne finder alle sted under musikåret i 2022.

Da Music City Aarhus 2022 blev en realitet i 2020 som en del af Aarhus Kommunes kulturpolitik, var en af missionerne for et år i musikkens tegn at genstarte musiklivet efter flere år med coronanedlukning. Den mission fører Kirsten og Gunnar Fonden ud i livet ved at øremærke en række ekstraordinære legater til musikprojekter under Music City Aarhus 2022. Fonden er nu klar med offentliggørelsen af den anden runde af legatmodtagere.

”Nu skal Aarhus igen fyldes af musik. Tonerne skal nå ud til aarhusianerne – og musiklivet og musikscenerne skal igen blomstre op og gødes. Fonden ønsker med denne ekstraordinære bevilling på 4.1 mio. kr. til 27 projekter at støtte et smukkere Aarhus. Et Aarhus, hvor både større og mindre projekter i forbindelse med Music City Aarhus 2022 kommer aarhusianerne for øre og udvikler byens kulturliv,” udtaler Peter Rønnow, advokat og bestyrelsesformand i Kirsten og Gunnar Fonden.

Kirsten og Gunnar Fonden har allerede uddelt 2,75 mio. i en legatuddeling i efteråret og offentliggør nu bevillinger for yderligere 4,1 mio. Fonden har i alt bidraget med 6,85 mio. til musikprojekter under Music City Aarhus 2022 og er dermed en væsentlig bidragyder til Music City Aarhus 2022.

“Vi er meget taknemmelige for Kirsten og Gunnar Fondens flotte bidrag og store indsats for at løfte byens mangfoldige musikliv. Det har en enorm betydning for genstarten af musikken i Aarhus,” fortæller Jesper Mardahl, sekretariatsleder ved Music City Aarhus 2022.

Styrkelse af musiklivet

Aarhus’ store musikår er først og fremmest sat i verden for at styrke Aarhus’ musikliv til glæde for hele byen. Det gør projektet blandt andet ved at sætte musik på den politiske dagsorden, styrke fortællingen om Aarhus’ mange koncerter og ved konkret at støtte musikken økonomisk.

Derfor har Music City Aarhus 2022 også selv oprettet to puljer for henholdsvis vækstlag og talentudvikling samt nye samarbejder mellem etablerede institutioner. Første uddeling af midler fra de to puljer fandt sted i efteråret, og nu løfter Music City Aarhus 2022 sløret for endnu en uddeling af midler. I alt har Music City Aarhus 2022 uddelt 2,3 mio. fra puljerne til musikprojekter under 2022.

“Vi glæder os til at se de mange ambitiøse projekter udfolde sig i resten af året, og til at arbejde videre med at skabe ekstraordinære samarbejder om musikken i Aarhus,” udtaler Jesper Mardahl.

SAMLET LISTE OVER LEGATMODTAGERE MARTS 2022

KIRSTEN OG GUNNAR FONDEN

  • Aarhus Vocal Festival – AAVF AAVF 2022 – Musicamino
  • Frontier Film – Hva’ Så Århus Grand Galla med album udgivelse
  • Det Jyske Musikkonservatorium – GLOMUS CAMP 22
  • Aarhus Pride
  • Aarhus Festuge – The Storyville Mosquito
  • Liene Jurgelane – Music festival – “Pikipiki sessions”
  • Fonden Århus – Kunstbygning KA Sound
  • Kulturforeningen Aarhus Volume – Under Gaden 2022
  • Aarhus Symfoniorkester – Symphony of Horrors, Filmkomposition i Aarhus
  • WHO KILLED BAMBI – WHO KILLED BAMBI ’12’ Live (arbejdstitel)
  • Immense Festival – Immense Festival 2022
  • Aarhus Kammermusikfestival – Aarhus Kammermusikfestival 2022
  • K!ART – K!ART Music City Aarhus 2022
  • Aarhus Solist Ensemble – “Det Muntre Køkken”
  • Cafe Støj – Leth’s Jazz på Cafe Støj
  • OUTPUT Aarhus – OUTPUT Aarhus Music City 2022
  • Foreningen Oppenheimer – Oppenheimer Festival 2022
  • SPOR festival – Sound Art in Public Spaces
  • Grobund Bandakademi – Grobund LIVE festival
  • Aarhus Jazz Tømmerflåde – 3XGS Jazzfestival
  • Aarhus 1900 Atletik og Løb – ROYAL RUN 2022 – Musik og Motion
  • Det Jyske Musikkonservatorium – Afslutning på MCAA 2022 – Rooftops
  • Promus – Byens Lydspor
  • Beats Across Borders – Nebula Aarhus
  • Information Vest – Verden er i farver
  • Teater Katapult – BERGHAIN


MUSIC CITY AARHUS 2022


  • Kulbroens venner- KLUB22
  • Uncover Music – LYDEN AF LYSTRUP
  • Aarhus Musikskole – KOMPONÉR NU
  • Nielsen Museum – Lyder Vildt
  • House of May – Cyklisk SIJO-koncert med Meejah & koreansk-adopterede lyrikere
  • K!ART Ensemble for new music and performance art 2022 – K!ART
  • Aarhus Sangskriverværksted – Aarhus Sangskriverkabaret – 2 verdensmålstematiske ensemblekoncerter med nogle af Danmarks bedste amatørsangskrivere
  • Ungeforeningen IKH – Next Level
  • Folkestedets Venner -Mini Festival
  • Palmehaven – Jazz & Bondevin
  • Aarhus Lydforening – Aarhus Lydforening
  • Aarhus Festuge – Open-call
  • Steffie Kristensen – Same Difference – Vi spejler os i hinandens forskelligheder
  • Akustikken – Fra elektrisk til akustisk
  • Music Collective – Emberfest Ember
  • Aarhus Litteraturcenter / Carbon – GenklangG – tanker og toner
  • SPOR Festival – SPOR Festival – ‘sound Art in Public Spaces
  • Atlantic – Caribbean Culture Drop Open Air Festival 2022
  • Aarhus 1900 Atletik og løb – ROYAL RUN 2022 – Musik & Motion
  • Gellerup Kirke – Et fælles nu
  • Århus Sinfonietta – Curiosity Symphony
  • Kristoffer & Maline, MSO – Kristoffer & Maline – Fællesskab på Folkehusene
  • Radar – DIALOG PÅ TVÆRS AF RUM
  • OUTPUT Aarhus – OUTPUT Aarhus Music City 2022
  • MUX – NEW FRONTIER
  • Grobund Bandakademi – Grobund LIVE ’22
  • Aarhus Symfoniorkester – Invitation af Mark Stewart og Karen Curlee til at samarbejde med professionelle og studerende
  • Aarhus Kammermusikfestival – Aarhus Kammermusikfestival
  • Aarhus Light Art Festival – Aarhus Light Art Festival: et samskabelsesprojekt
  • Det turkise telt – Global Village

NB: Enkelte projekter fra bevillingsuddelingen for marts er ikke inkluderet i denne liste

Om Kirsten og Gunnar Fonden

Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond er stiftet for at støtte det aarhusianske kunst- og kulturliv. Fonden støtter dels gennem årlige legatuddelinger, dels ved donation til et skulpturelt værk til de nye havnearealer på Aarhus Havn, ved donation af malerier til Skejby Universitetshospital og ved denne ekstraordinære uddeling, der støtter projekter i forbindelse med Music City Aarhus 2022.

Flere nyheder