Kor på torvene

Kor på torvene

Kor på torvene

D. 17. december

kl. 14:00


Sted

KaserneKoret på Pustervig Torv
Lunar Vocals på Lille Torv
Kochs Korene på Klostertorvet

Entré Gratis

Hør tre minikoncerter med KaserneKoret, Lunar Vocals og Kochs Korene, når de fylder midtbyens torve med sang ved afslutningen på byens musikår.

Musikken og stemmerne kommer på ingen måde til at forstumme i løbet den store afslutning på Music City Aarhus 2022 d. 17. december. Kl. 14.00 vil KaserneKoret, Lunar Vocals og sangere fra Kochs Korene synge julen ind og musikbyåret ud på torvene i midtbyen. Det er erfarne og veloplagte korkræfter i alle aldre og afskygninger, der sørger for en god stemning i de aarhusianske gader.

KaserneKoret
KaserneKoret er et rytmisk 6-stemmigt kor bestående af ca. 30 unge sangere i alderen 20-40 år. Koret har eksisteret i mere end 11 år og har siden dag 1 øvet på den gamle Kaserne (deraf navnet), og er altså et rigtigt Aarhus-kor.

Lunar Vocals
Lunar Vocals er et Aarhus-baseret, rytmisk a capellakor, der specialiserer sig i vokalimprovisation med en stemningsfuld, stærk og medrivende nordisk klang. Koret består af 14 kvinder ledet af Ditte Dupont, som er uddannet i rytmisk korledelse og sang fra Det Jyske Musikkonservatoriu. Repertoiret består af en bred vifte af primært egne arrangementer inden for genrerne folk, art-pop og nordisk folkemusik – men mon ikke, der også sniger sig en enkelt julesang ind ved koncerten til afslutningen på Music City Aarhus 2022.

Kochs Korene
Kochs Korene består af 6 forskellige kor, der har til huse på Kochs Skole. Lige fra de yngste i Spirekorene til de ældste i voksenkoret. Ved minikoncerten d. 17. december forener de seks kor stemmerne i tre dejlige julekalendersange samt deres egen skolesang. Så kom og hør den dejlige klang, når over 100 børn og voksne fra Kochs Skole synger sammen.

Koncerterne er en del af LET’S PLAY TOGETHER – Den officielle afslutning af Music City Aarhus 2022.

Tags:


MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.