LETH’s JAZZ: Thofte-Thorsen Kvintet

LETH’s JAZZ: Thofte-Thorsen Kvintet

Kom med til en aften i jazzens tegn! Thofte/Thorsen Quintet spiller for til en ny omgang LETH’s Jazz på Cafe Støj.

Thofte/Thorsen Quintet har med deres anden udgivelse, “Vol. 2″, taget hul på et nyt kapitel med ny besætning og et nyt repertoire. Musikken trækker på inspiration fra soulkunstnere som Stevie Wonder, romantikkens komponister samt 50’erne og 60’ernes hardbop, som stadig er den stærkeste inspirationskilde. Musikken er sofistikeret og kompleks, men alligevel ligefrem og tilgængelig med fokus på groove og swing og med en spilleglæde, der oser ud af de 5 musikere. Thofte/Thorsen Quintet rammer sit publikum såvel intellektuelt som emotionelt og har en fysisk gennemslagskraft, der gør det svært at sidde stille.

De to kapelmestre Rolf Thofte og Simon Thorsen har følgeskab af Jacob Christoffersen, som er en af landets absolut førende pianister. Han har gennem årene markeret sig stærkt både som side-man til alt fra Sinne Eeg til Shubidua og har desuden fire anmelderroste udgivelser i eget navn bag sig. I 2013 modtog Jacob Christoffersen den prestigefyldte Ben Webster pris.

Kontrabassisten Jakob Roland er en efterspurgt musiker, der har gjort sig bemærket som komponist og orkesterleder med “Late Night Special.”

Henrik Holst har etableret sig som en af den yngre jazzscenes fineste jazztrommeslagere. Han færdes lige hjemmevant i den moderne jazz, hvor han bl.a. kan høres i Kathrine Windfeld Big Band og Anders Fjeldsted Sekstet, men spiller også swing og traditionel jazz med folk som Niels Flipper Stuart og Björn Ingelstam.

LINE-UP:
Rolf Thofte: trompet
Simon Thorsen: tenorsax
Jacob Christoffersen: klaver
Jakob Roland: kontrabas
Henrik Holst: trommer

Tags:


Torsdag d. 27. oktober kl. 20:00
Cafe Støj, Jægergårdsgade 150, Aarhus C
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Køb billet HER.



Læs mere HER.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.