Martin og Sofie

Martin og Sofie

Musik, kaffe og kage. Det er konceptet, når den lokale duo Martin og Sofie besøger Folkehuset Skæring til en hjemlig koncert i starten af foråret.

Med unison skrøbelighed skaber Martin og Sofie et særligt rum, der får tiden til at stå stille et øjeblik. Det er nærværende folk med stemmerne i centrum.

For Martin og Sofie lever musikken allerstærkest, når den spilles live i samme rum og samme nu. De skriver om de store og små spørgsmål i livet, og med deres unisone stemmer, synger de om det der sker, når livet rammer en, når det hele brænder lidt på, og når man bare har brug for en fridag.

Siden 2021 har Martin og Sofie både spillet koncerter hjemme i folks stuer og haver rundt omkring og på de større, bl.a da de gæstede Vocal Line til deres julekoncerter i 2022.

Til en koncert med Martin og Sofie vil publikum opleve en rolig og hjemlig atmosfære, hyggelige anekdoter og måske en lille invitation til fællessang.



Tirsdag d. 14. marts kl. 13:30
Folkehuset Skæring, Sommersmindevej 2, 8250 Egå
Gratis



MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.