
04 jun Musicamino
Kom med på en musikalsk vandring gennem Aarhus, hvor du kan møde vokalmusik i forskellige former og farver, der popper op på forskellige venues i byen.
Lørdag d. 4. juni er der premiere på et helt nyt og unikt koncertkoncept kaldet Musicamino. Koncerten er en vandring, hvor vejen er brolagt med vokalmusik, der skiftevis inviterer til at stoppe op eller lade sig føre med. De vandrende, som er publikum, møder musik uden for den traditionelle scene, og koncerter bryder spontant frem for derefter at forsvinde igen. Undervejs bydes de vandrende i ly i fire meget forskellige fysiske koncertrum, der hver især danner rammen om selvstændige koncertoplevelser. Den samlede begivenhed varer ca. 3 timer, og publikum inddeles i 4 grupper med hvert sit start-sted på ruten.
De medvirkende er Åkervinda (SE), Urban Yodling (Schweiz), RAMA Voices (DK), Kristoffer Fynbo Thorning (DK) & Aarhus U (DK), Vibeke Falden (DK), Højtaler-orkester (DK), HusAar (DK), Lyt, Dansestudiet, Move & Groove og Vibeke Falden.
Koncerten er en del af Aarhus Vocal Festival og er støttet af Music City Aarhus 2022, Kirsten og Gunnar Fonden, Aarhus Kommune samt festivalens øvrige samarbejdspartnere og støtter.