MUSIKJOURNALISTIK I EN WOKEKULTUR – debat om køn, sprog og sexisme

MUSIKJOURNALISTIK I EN WOKEKULTUR – debat om køn, sprog og sexisme

Har musikjournalistikken et problem med sexistisk sprog? Kom og hør en spændende debat på Dokk1 med rockjournalist Espen Strunk og musiker Signe Tobiassen (Nelson Can).

Har musikjournalistikken et problem med sexistisk sprog i artikler og anmeldelser? Hvordan kommer det til udtryk, og hvad skal vi gøre ved det? Skal vi glæde os over opgøret med nedladende stereotyper – og/eller frygte, at wokebevægelse og cancel culture truer ytringsfriheden og den kunstneriske frihed?

Denne aften dykker vi ned i disse spørgsmål sammen med rockjournalist Espen Strunk og musiker Signe Tobiassen. Debatten bliver en frirumsdebat – et format, hvor to debattører får lov at stå skarpt i deres uenighed, samtidig med at vi åbner for tvivl, nuancer og publikums synspunkter. Formålet er ikke at ’vinde’ eller ’tabe’ debatten, men at alle går klogere hjem.

Debattørerne

Signe Tobiassen: Blev kendt som bassist og sangskriver i rockbandet Nelson Can. I dag bl.a. COO i More Music Group og medejer af pladeselskabet Like A Can Of Beans Records.

Espen Strunk: Musikskribent, forfatter og foredragsholder. Skriver bl.a. for GAFFA og er aktuel med bogen ”Den sidste rockjournalist”.

Om Musikdebatter på Dokk1

Dette efterår byder Aarhus Bibliotekerne i samarbejde med Music City Aarhus 2022 på tre debatarrangementer, der hver belyser et aktuelt emne inden for musiklivet. Fælles for de tre debatter er et overordnet tema om identitet og repræsentation. I medierne, på Twitter og Facebook bølger heftige diskussioner om køn, etnicitet og seksualitet – også omkring musikbranchen – og tonen kan let blive fjendtlig. Men når vi mødes ansigt til ansigt, kan vi øve os i at rumme uenigheden. Bbiblioteket skaber nu rammerne for en række samtaler, hvor tonen er respektfuld, samtidig med at uenighederne belyses.

Debatten er arrangeret i samarbejde med Music City Aarhus 2022 og støttet af FO Aarhus’ debatpulje.

Foto af Espen Strunk: Marie Cecilie Høirup Johansen

Foto af Signe Tobiassen: Amalie Bredahl



Torsdag d. 22. september kl. 19:00-20:30
Lille Sal, Dokk1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus C
Gratis - tilmelding nødvendig
Hent din gratis billet til arrangementet HER.



Læs mere på Dokk1's hjemmeside HER.
Følg med i Facebookeventet HER.