Spraglgevær

Spraglgevær

Kom til julerock i Viruphuset, Hjortshøj! Spraglgevær fyrer op for instrumenterne og varmer vinterkroppene op med deres umiskendelige lyd.

Julenisserne er på retur, og vi markerer det med en omgang lyd fra nogle af Aarhus’ nye musikalske talenter! Spraglgevær er romantisk smadderrock. Den intense frontmand Sebastian Gall åbner op for både tanker og hjertets udråb med fandenivoldske og ærlige sange fra den ukuelige idiots vedvarende håb. Lydens rå og konfronterende udtryk kræver lytterens opmærksomhed fra første øjeblik. Skærende guitarer og dundrende trommer slår som en hammer og opsætter rammerne for den kompromisløse vokal.

Bandet opstod i Aalborg i efteråret 2019 med sangskriver Sebastian Gall som samlingspunkt. Med nedlukningen i 2020 blev en masse nye sange til, der endelig kunne deles i januar 2022, da bandet udgav deres debut EP “Hjernebrand”. Det sekspersoner store, dansksprogede smadderrock-orkester bevæger sig mellem det spinkle og det storladne, det ærlige og det overdrevne.

Dørene åbner kl. 19, og koncerten starter kl. 20.
Koncerten er stående – men som altid med mulighed for at hente en stol.

Koncerten er støttet af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond og Music City Aarhus 2022.



Tirsdag d. 27. december kl. 20:00
Viruphuset, Virupvej 73, 8530 Hjortshøj
Billetpris: 75 kr.
Køb billet HER.

Dørene åbner kl. 19:00
Koncertstart kl. 20:00


Følg med i Facebookeventet HER.
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.