STAKLADEN

I 1964 stod Stakladen færdig som en del af Studenternes Hus ved Aarhus Universitet. Med den havde de studerende ikke blot fået en stor og arkitektonisk særpræget kantine, men også en koncertsal, som hurtigt blev flittigt brugt.

1960’erne var Stakladens program præget af jazzkoncerter, mens den musikalske palet i 1970’erne blev udvidet med rock og “beat”. Nogle af byens andre koncertarrangører brugte ofte Stakladen, når de skulle afholde større koncerter. Blandt andet præsenterede foreningen Musik og Lys en række arrangementer, med en scene i hver ende af salen og store lysshows styret fra midten af salen. Også Jazzhus Tagskægget og Trinbrædtet (senere V58) anvendte Stakladen, når de havde større navne på plakaten.

Det er ikke så få store, internationale navne, der gennem tiden har spillet i Stakladen: Trompetisten Dizzy Gillespie har været på besøg flere gange, mens også tenorsaxofonisterne Ben Webster og Dexter Gordon har været forbi.

Det århusianske publikum fik aldrig lejlighed til at høre The Velvet Underground live, men hver for sig har tre af de tidligere medlemmer af gruppen – Lou Reed, John Cale og Nico – spillet i byen. Mens Lou Reeds koncerter har været afholdt i større sale (1976 og 2005), har både John Cale og Nico optrådt i Stakladen. Det samme har det britiske rockband Procol Harum, som ofte var i Aarhus i 1970’erne.

Publikum har ved flere lejligheder indtaget den særlige trækonstruktion med de fritliggende bjælker som siddepladser med godt udsyn under koncerterne, blandt andet da Grateful Dead gav koncert i april 1972. Det samme skete under en koncert med den britiske gruppe Family, hvor den udsendte reporter fra Århus Stiftstidende beskrev, hvordan en stor del af de 800 tilstedeværende havde anbragt sig på bjælkerne.

Det aarhusianske punkmiljø gav også koncerter i Stakladen, og særligt endages-punkfestivalen “Punk mod profitten” i 1980 endte med at trække overskrifter. Den lokale rockergruppe The Tornadoes var tilstede, og det resulterede i heftige slagsmål mellem rockerne og punkerne, så politiet blev tilkaldt og ryddede de ca. 500 publikum ud af salen. En af de anholdte var forsangeren i punkbandet Dream Police, Johnny Concrete, der måtte betale en bøde på 500kr. I det aarhusianske punkmiljø er episoden efterfølgende blevet kaldt “Staklade-massakren”.

Men det var ikke kun udenlandske bands, som spillede for fulde huse i den gule murstensbygning. Danske navne som Shit & Chanel, Trille, Gnags, Tøsedrengene, Kim Larsen og Sneakers har også spillet på scenen i Stakladen – for bare at nævne nogle få.

Fra omkring midten af 1980’erne blev Stakladen kun i begrænset omfang brugt som koncertsal.

Stakladen har i det senere år lagt scene til bl.a. Newbees Festivalen arrangeret af studerende fra Aarhus Universitet. Programmet har over årene favnet bredt med nye talenter som f.eks. Baby In Vain, Linkoban, Minds of 99, Karl William, Ulige Numre, Nicklas Sahl, Wafande og Zar Paulo.

Stakladen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C
Stakladen, Gasolin 1973, Viola. Foto: Claus Rasmussen (http-::koncertplakater.melipona.org:index2.html.jpg).
Stakladen, Fairport Convention. Foto: Århus Stiftstidende 5.4.1974.
Stakladen, Shu-Bi-Dua og Daisy 1975. Foto: Claus Rasmussen (http-::koncertplakater.melipona.org:index2.html.jpg).

“BYENS LYDSPOR” – SKILTEPLACERINGER


Genlyd Grammofon / Feedback Recording
Haraldsgade 27, 8260 Viby

Husets Musikteater
Vester Allé 15, Aarhus C

Jazzhus Tagskægget
Klostergade 34, Aarhus C

Musikcaféen / Backstage / TAPE / Super
Mejlgade 53, Aarhus C

Stadionhallen / Aarhus Stadion
Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C



Stakladen
Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

Trinbrædtet / V58 / Aarhus Musikkontor
Vestergade 58P, Aarhus C

Vejlby Risskov-Hallen
Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov

Aarhus Musikteater / Teatercaféen
Østergade 10, 8000 Aarhus C

Aarhus Teater
Teatergaden 1, 8000 Aarhus C

Teksten er udarbejdet af Kirstine Lefevre Sckerl og Kasper Kudsk med tilføjelser af Sofie Sloth Rousing.

Byens Lydspor er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv med støtte fra Kirsten & Gunnar-fonden.

Find flere skiltehistorier

JAZZHUS TAGSKÆGGET

Jazzhus Tagskægget var en legendarisk jazzklub, der åbnede i Paradisgade i oktober 1967. Til åbningen blev der budt på intet mindre end 18 timers jam-session med diverse jazzbands, og så var stedet ellers skudt i gang!

Læs mere »

STAKLADEN

I 1964 stod Stakladen færdig som en del af Studenternes Hus ved Aarhus Universitet. Med den havde de studerende ikke blot fået en stor og arkitektonisk særpræget kantine, men også en koncertsal, som hurtigt blev flittigt brugt.

Læs mere »

VEJLBY-RISSKOV HALLEN

Der var engang, hvor nogle af de allerstørste internationale navne hyppigt kom forbi Aarhus Nord. I 1970’erne og 1980’erne var Vejlby-Risskov Hallen et ofte benyttet sted, når Aarhus fik besøg af musikkens største stjerner.

Læs mere »

AARHUS TEATER

Siden Aarhus Teater åbnede i 1900, har musik spillet en stor rolle i teatrets forestillinger. Orkestret spillede ouverturen før alle forestillingerne samt i mellemakterne – og ikke mindst under optrædenerne, når der var tale om syngespil og operetter.

Læs mere »
MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.