Tony Nguyen

Tony Nguyen

Tony Nguyen

D. 17. december

kl. 20:30

Sted Pianoværkstedet Mattsson & McGehee, Grønnegade 63
Entré Gratis

Kom til en intim klaverkoncert med den klassiske virtuos Tony Nguyen, der spiller klaver med farver, følelser og rørende musikalsk indlevelse.

Pianisten Tony Nguyen er en lokal klavervirtuos og prisvinder. Som musiker kan man møde ham som både solist, kammermusiker og liedakkompagnatør. Tony Nguyen har vundet mange nationale og internationale priser og er kommet på 1. pladsen i konkurrencerne Music Without Limits i Litauen, Legatkonkurrencen for kammer-ensembler ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og den landsdækkende Steinway Klaverfestival. Tidligere i år modtog han Léonie Sonnings talentpris. Tony Nguyen har flere gange optrådt med internationalt anerkendte orkestre, og herhjemme har han bl.a. stået på scenen i Tivolis Koncertsal.

Tony Nguyen har været vidt omkring for at uddanne sig i klassisk klaver. Han har både studeret i København, Vilnius og i Sverige. Lige nu studerer han i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Tony Nguyen er festivalleder og har taget initiativet til Aarhus Kammermusikfestival, som har eksisteret siden 2019.

Ved afslutningen på Music City Aarhus 2022 kan publikum møde klavertalentet ved en lille, intim koncert i Pianoværkstedet Mattsson & McGehee. Her kan folk glæde sig til at høre to klaverværker, som Tony Nguyen har udvalgt særligt til lejligheden.

Koncertprogram
Liszt – Bénédiction de Dieu dans la solitude
Rued Langgaard – Klaversonate nr. 2 “Ex est” (Det er forbi)

Piano Værkstedet Mattsson & McGehee er i dag placeret i Grønnegade 63, midt i Århus centrum. Forretningen er autoriseret forhandler af Yamaha og Bösendorfer og sælger både nye og nyere brugte og restaurerede instrumenter. Mattsson & McGehee inviterer ved særlige lejligheder publikum indenfor til intime klaverkoncerter i butikkens hyggelige lokaler.

Arrangementet er en del af LET’S PLAY TOGETHER – Den officielle afslutning af Music City Aarhus 2022.

Tags:


MusicCityAarhus_logo2

Vi bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside.