
MUSIC CITY AARHUS 2022 PRÆSENTERER ÅRETS BYENS BEDSTE-SÆRPRIS
I anledning af musikbyåret i Aarhus er Music City Aarhus 2022 gået sammen med Århus Stiftstidende om at uddele en pris, der skal hylde de unge, aarhusianske musiktalenter.
Vi er nu halvvejs igennem musikbyåret i Aarhus, og for en enkelt dag rejser projektet ud af byen og tager til Mors for at gøre status på en del af de initiativer, som Music City Aarhus 2022 og andre har været med til at igangsætte. Det sker ved paneldebatten “Det starter i musikbyerne”, som præsenteres i samarbejde med Promus på Kulturmødet Mors. Den spirende Aarhus-baserede artist hun_sagde spiller derefter koncert og giver et eksempel på den sprudlende talentmasse, Aarhus kan byde på.
Ærlighed i musikken
hun_sagde er af flere blevet spået som en artist, man bør holde øje med. Hendes hårdtslående og samtidigt melodiske elektroniske produktioner danner rammen om de poetiske tekster, som hun_sagde skriver om både menneskets og samfundets skyggesider. Melankoli og ærlighed præger det lydlige og det sproglige univers, som musikken bevæger sig i.
hun_sagde har allerede spillet på diverse upcoming-scener som SPOT Festival og Uhørt Festival. På Kulturmødet bliver hendes koncert en del af et spændende musikprogram, som i år tæller mange Aarhus-navne. Kulturmødets gæster kan bl.a. se frem til Dopha, Rigmor, Zar Paulo, Who Killed Bambi + Steffen Brandt, Hvalfugl og Tundra – alle funderede i smilets by.
Panelet “Det starter med musikbyerne” finder sted fredag d. 26. august kl. 14:00-15:00 i Klostergården, KulturVejen. Koncerten med hun_sagde starter lige efter panelet kl. 15:00 og foregår samme sted.
“Det hele starter med musikbyerne” og koncerten med hun_sagde præsenteres af Music City Aarhus 2022 og Promus på Kulturmødet 2022.
I anledning af musikbyåret i Aarhus er Music City Aarhus 2022 gået sammen med Århus Stiftstidende om at uddele en pris, der skal hylde de unge, aarhusianske musiktalenter.
Sundhed og Omsorg inviterer sammen med Music City Aarhus 2022 musikere til at spille koncerter i byens folkehuse. Formålet er fællesskab, musikglæde og et løft af kulturen i folkehusene.
Music City Aarhus 2022 er gået sammen med Promus om at præsentere hele to arrangementer på årets Kulturmødet. Publikum kan se frem til en paneldebat om byernes betydning for musiklivet og derefter en koncert med hiphop/artpop-talentet hun_sagde.