HUSETS MUSIKTEATER
I dag kender vi spillestedet på adressen Vester Allé som Voxhall, men de musikalske rødder går tilbage til 1972 og Husets Musikteater.
Siden Aarhus Teater åbnede i 1900, har musik spillet en stor rolle i teatrets forestillinger. Orkestret spillede ouverturen før alle forestillingerne samt i mellemakterne – og ikke mindst under forestillingerne, når der var tale om syngespil og operetter.
Musikken i teatret fik fra 1919 symfoniske klange til de fire årlige symfoniske koncerter arrangeret af Aarhus Philharmoniske Selskab på Store Scene.
Fra 1927 var den anerkendte komponist og dirigent Thomas Jensen kapelmester på teatret og dirigent for Aarhus Philharmoniske Selskab, der siden 1919 havde været en nebengeschæft for Aarhus Teaters orkester og i 1933 skiftede navn til Aarhus Philharmoniske Orkester. Han har senere lagt navn til Thomas Jensens Allé ved Musikhuset til ære for sin betydelige indsats for byens symfoniske orkester. I 1935 var han medstifter af Aarhus By-Orkester, der siden 1983 har gået under navnet Aarhus Symfoniorkester og i dag hører til i Symfonisk Sal i Musikhuset.
I 1930’erne var det helt nyt at tænke på et symfoniorkester i en provinsby som Aarhus, og selv den dag i dag er Aarhus Symfoniorkester med sine 66 musikere endnu ikke et fuldt symfoniorkester med 96 musikere.
Aarhus By-Orkesters første koncert på Aarhus Teater var som en del af operetten Grevinde Mariza i 1935, og frem til 1949 spillede orkestret langt de fleste af sine koncerter i teatret med ikke mindre end 212 koncertaftener pr. sæson. Orkestret gik i mange år under navnet teaterorkesteret, og det er i dag stadig en vigtig del af orkestrets identitet, at det startede på Aarhus Teater.
Deres optrædener på teatret spændte fra operetter til musikalske indslag i mellemakterne og forestillinger som Elverhøj(1935-36), Flagermusen (1940-41), En Skærsommernatsdrøm (1958-59) og Othello (1963-64). Ved disse forestillinger var orkesteret placeret foran Store Scene i en orkestergrav, der i dag kan overdækkes og bruges som scenegulv.
I 1955 opførte Aarhus Teater Scala Scenen som kombineret koncert- og biografsal med orkesterpodie og et lærred, der kunne hæves og sænkes efter behov. Den viste sig dog ikke at være ideel for By-Orkestret af akustiske årsager, så den anvendtes primært som biograf indtil det i 1981 byggedes om til teatersal.
Selvom byens symfoniske orkester med tiden fik andre scener end teatret, har Aarhus Teater stadig et væld af forestillinger med et særligt fokus på musikken. Senest har Anne Linnets bagkatalog været under kærlig behandling i teaterkoncerten Jeg er jo lige her, og i 2017 præsenterede teatret den anmelderroste Lyden af de skuldre vi står på med Simon Kvamm og Marie Højlunds fortolkninger af sange fra den danske sangskat som Dejlig er Jorden og Danmark nu blunder den lyse nat.
Aarhus Teater, Teatergaden 1, Aarhus C
Musikken i teatret fik fra 1919 symfoniske klange til de fire årlige symfoniske koncerter arrangeret af Aarhus Philharmoniske Selskab på Store Scene.
Fra 1927 var den anerkendte komponist og dirigent Thomas Jensen kapelmester på teatret og dirigent for Aarhus Philharmoniske Selskab, der siden 1919 havde været en nebengeschæft for Aarhus Teaters orkester og i 1933 skiftede navn til Aarhus Philharmoniske Orkester. Han har senere lagt navn til Thomas Jensens Allé ved Musikhuset til ære for sin betydelige indsats for byens symfoniske orkester. I 1935 var han medstifter af Aarhus By-Orkester, der siden 1983 har gået under navnet Aarhus Symfoniorkester og i dag hører til i Symfonisk Sal i Musikhuset.
I 1930’erne var det helt nyt at tænke på et symfoniorkester i en provinsby som Aarhus, og selv den dag i dag er Aarhus Symfoniorkester med sine 66 musikere endnu ikke et fuldt symfoniorkester med 96 musikere.
Aarhus By-Orkesters første koncert på Aarhus Teater var som en del af operetten Grevinde Mariza i 1935, og frem til 1949 spillede orkestret langt de fleste af sine koncerter i teatret med ikke mindre end 212 koncertaftener pr. sæson. Orkestret gik i mange år under navnet teaterorkesteret, og det er i dag stadig en vigtig del af orkestrets identitet, at det startede på Aarhus Teater.
Deres optrædener på teatret spændte fra operetter til musikalske indslag i mellemakterne og forestillinger som Elverhøj(1935-36), Flagermusen (1940-41), En Skærsommernatsdrøm (1958-59) og Othello (1963-64). Ved disse forestillinger var orkesteret placeret foran Store Scene i en orkestergrav, der i dag kan overdækkes og bruges som scenegulv.
I 1955 opførte Aarhus Teater Scala Scenen som kombineret koncert- og biografsal med orkesterpodie og et lærred, der kunne hæves og sænkes efter behov. Den viste sig dog ikke at være ideel for By-Orkestret af akustiske årsager, så den anvendtes primært som biograf indtil det i 1981 byggedes om til teatersal.
Selvom byens symfoniske orkester med tiden fik andre scener end teatret, har Aarhus Teater stadig et væld af forestillinger med et særligt fokus på musikken. Senest har Anne Linnets bagkatalog været under kærlig behandling i teaterkoncerten Jeg er jo lige her, og i 2017 præsenterede teatret den anmelderroste Lyden af de skuldre vi står på med Simon Kvamm og Marie Højlunds fortolkninger af sange fra den danske sangskat som Dejlig er Jorden og Danmark nu blunder den lyse nat.
Aarhus Teater, Teatergaden 1, Aarhus C
“BYENS LYDSPOR” – SKILTEPLACERINGER
Genlyd Grammofon / Feedback Recording
Haraldsgade 27, 8260 Viby
Husets Musikteater
Vester Allé 15, Aarhus C
Jazzhus Tagskægget
Klostergade 34, Aarhus C
Musikcaféen / Backstage / TAPE / Super
Mejlgade 53, Aarhus C
Stadionhallen / Aarhus Stadion
Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C
Stakladen
Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C
Trinbrædtet / V58 / Aarhus Musikkontor
Vestergade 58P, Aarhus C
Vejlby Risskov-Hallen
Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov
Aarhus Musikteater / Teatercaféen
Østergade 10, 8000 Aarhus C
Aarhus Teater
Teatergaden 1, 8000 Aarhus C
Teksten er udarbejdet af Kirstine Lefevre Sckerl og Kasper Kudsk med tilføjelser af Sofie Sloth Rousing.
Byens Lydspor er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv med støtte fra Kirsten & Gunnar-fonden.
Find flere skiltehistorier
JAZZHUS TAGSKÆGGET
Jazzhus Tagskægget var en legendarisk jazzklub, der åbnede i Paradisgade i oktober 1967. Til åbningen blev der budt på intet mindre end 18 timers jam-session med diverse jazzbands, og så var stedet ellers skudt i gang!
STAKLADEN
I 1964 stod Stakladen færdig som en del af Studenternes Hus ved Aarhus Universitet. Med den havde de studerende ikke blot fået en stor og arkitektonisk særpræget kantine, men også en koncertsal, som hurtigt blev flittigt brugt.
TRINBRÆDTET / V58 / AARHUS MUSIKKONTOR
De fleste vil tænke på det gamle Gnags-hit fra 1983, “Slingrer ned ad Vestergade”, men den århusianske bygade er også kendt som adressen for et af de mest betydningsfulde spillesteder i byens historie: Vestergade 58.
VEJLBY-RISSKOV HALLEN
Der var engang, hvor nogle af de allerstørste internationale navne hyppigt kom forbi Aarhus Nord. I 1970’erne og 1980’erne var Vejlby-Risskov Hallen et ofte benyttet sted, når Aarhus fik besøg af musikkens største stjerner.
AARHUS TEATER
Siden Aarhus Teater åbnede i 1900, har musik spillet en stor rolle i teatrets forestillinger. Orkestret spillede ouverturen før alle forestillingerne samt i mellemakterne – og ikke mindst under optrædenerne, når der var tale om syngespil og operetter.
